Sundhed

Mål

Byrådet:

  • Vil have fokus på borgernes helbred og forebygge at sygdom opstår eller forværres.
  • Vil have fokus på livskvalitet og fremme initiativer, der understøtter borgernes evne til at mestre hverdagslivet.
  • Vil gøre det sunde valg til det lette valg.
  • Vil minimere den sociale ulighed i sundhed.

Redegørelse

Byrådet har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunen vil forebygge, at sygdom opstår og at eksisterende sygdom forværres ved at minimere de risikofaktorer, der kan medvirke til at øge risikoen for sygdom. Det drejer sig f. eks. om at minimere forbruget af tobak og alkohol og fremme børn og voksnes lyst til at bevæge sig og spise sund kost.

Samtidig satser Byrådet på sundhedsfremme. Sundhedsfremme handler om livskvalitet og den enkeltes evne til at mestre hverdagslivet.

Sygdom

Byrådets fokus er rettet både mod borgere – den brede befolkning – og patienter – der lever med en eller flere sygdomme. Det gælder f. eks. borgere med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdomme eller lidelser som kræft, depression, stress og rygproblemer. Målet med indsatsen er at give borgeren værktøjer, der gør det muligt at klare hverdagens gøremål og få den bedst mulige livskvalitet på trods af sygdommen.

Det sunde valg

Byrådet satser på brede, tværgående tiltag for både unge og gamle. Målet er at gøre det sunde valg til det lette valg. Et eksempel herpå er indførelsen af en mad- og måltidspolitik, der gælder i dagplejen, daginstitutioner, skoler, SFO’er, klubber og 10. klasse. Politikken indeholder blandt andet en nul-sukkerpolitik, der betyder, at der ikke serveres kage, is, slik, sodavand og saftevand for fællesskabet – hverken til "klassens time" eller fødselsdage. Kun ved helt særlige mærkedage gør den enkelte institution undtagelse fra nul-sukkerpolitikken. Politikken har haft en markant effekt, idet andelen af skolebørn, der ugentligt spiser slik eller kage sammen med fællesskabet er faldet med 80 %.

Hjælp til selvhjælp

Byrådet satser på hjælp til selvhjælp. Målet er, at den enkelte skal kunne mestre sit liv og forblive uafhængig af offentlig hjælp så vidt muligt. For at muliggøre dette starter borgere, der søger om hjælp til personlig pleje, praktisk bistand eller sygepleje med et træningsforløb. Borgeren er med til at sætte mål for indsatsen, og sammen med en tværfaglig gruppe af "hjemmetrænere" får borgeren hjælp til at træne dagligdagens gøremål. Det kan f. eks. være at få støttestrømper af og på, selv at kunne gå i bad eller selv at kunne dryppe øjne. Erfaringen viser, at det giver stor tilfredsstillelse for den enkelte, jo flere gøremål han eller hun helt eller delvist kan klare selv.

Kommunen tilbyder hjælp og støtte til borgere, der ønsker at omlægge deres livsstil. Det gælder f. eks. borgere, der ønsker at kvitte tobakken eller borgere, der gerne vil have hjælp og værktøjer til at nedsætte eller behandle et alkohol- eller stofmisbrug.

Kommunale udfordringer

Kommunen står med en række udfordringer. For det første indebærer den demografiske udvikling, at der bliver flere ældre. I Odder Kommune vil andelen af borgere på 76 – 85 år vokse med 49 % i løbet af de næste 10 år. Samtidig bliver indlæggelsestiden kortere og kortere, mens flere behandlingsformer gøres ambulante. Det giver et pres på det kommunale system, der i stigende grad skal kunne tilbyde løsninger i borgerens hjem, både af permanent og akut karakter.

For det andet er der borgernes sundhedsvaner. I Odder Kommune er 53 % af de voksne overvægtige eller svært overvægtige. Blandt børn i kommunen vokser andelen af overvægtige børn fra 15 % i 0. klasse til 29 % i 8. klasse. Med andre ord er op mod hvert tredje af de unge overvægtige, inden de forlader folkeskolen.

Overvægt øger risikoen for at udvikle diabetes. Blandt voksne havde 700 borgere i 2010 fået konstateret diabetes.

Diabetes er kun en blandt flere kroniske sygdomme, der fylder blandt borgere i Odder. Andre sygdomme er stress og depression. Disse sygdomme er en stor belastning for den enkelte. Samtidig er det sygdomme, der medfører et pres på den kommunale økonomi, både i form af medfinansiering af sundhedsydelser som besøg hos egen læge eller hospital, men også i form af udgifter til sygedagpenge og pension.

Uudnyttet potentiale

Ser man på kommunens muligheder for at påvirke borgernes sundhedsvaner er der fortsat et uudnyttet potentiale. Det gælder f. eks. inden for tobaksforebyggelse. I Odder Kommune er 23 % af de voksne dagligrygere. Rygning er uden sammenligning den risikofaktor, der er årsag til flest dødsfald. Samtidig har rygere et langt højere træk på sundhedsvæsenet end ikke-rygere, og dermed belaster rygningen den kommunale økonomi.

Med etablering af VitaPark Odder satser kommunen på at skabe attraktive rammer for private og offentlige sundhedsaktører og private iværksættere, samt offentlige instanser som visitation på ældre- og handicapområdet og jobcenteret. Samtidig åbner VitaPark Odder mulighed for etablering af et kulturelt sted med fokus på kultur og bevægelse og rekreative tilbud, som direkte eller indirekte kan være med til at påvirke borgernes sundhed.

Status og proces

Kommuneplan 2013–2025 er aflyst den 26. april 2017. Der henvises til http://kommuneplan2017.odder.dk/ 

Plan- og Agenda 21 strategi 2011 vedtaget den 14. maj 2012.

Byrådet vedtog 23. februar 2015, at Kommuneplan 2013-28 skal revideres fuldt.