Odder Kommune
Rådhusgade 3
8300 Odder
Tel. (+45) 87 80 33 33
Fax (+45) 87 80 33 20
plan@odder.dk
Åbningstider mv.

Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven) har Byrådet pligt til at miljøvurdere planer og programmer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser, der kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. Miljøpåvirkningen vurderes ud fra et bredt defineret miljøbegreb. Det omfatter f.eks. befolkningens sundhed, påvirkning af støj samt flora og fauna.

Byrådet har foretaget en miljøvurdering af forslag til Kommuneplan 2013-2025.

Ved en gennemgang af de planændringer, der er foretaget i kommuneplanen, er peget på følgende dele, der er miljøvurderet:

  • Byvækst
  • Byggeri på landet
  • Veje
  • Kulturmiljøer
  • Kirkeindsigt
  • Natur og potentiel natur
  • Økologiske forbindelser
  • Større husdyrbrug
  • Skovrejsning
  • Skovrejsning uønsket
  • Rekreative anlæg
  • Vindmøller
  • Fælles biogasanlæg

Sammenfattende § 9 redegørelse

På baggrund af høringen om kommuneplanforslaget og miljøvurderingen heraf er endvidere udarbejdet en redegørelse (§ 9 redegørelse) for:

  • Hvordan miljøhensyn er integreret i planen.
  • Hvordan miljørapport og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning.
  • Hvorfor planen er valgt på baggrund af de opstillede alternativer.
  • Hvordan kommunen vil overvåge væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse.

Den sammenfattende redegørelse viser, at de ændringer, der er sket i Kommuneplan 2013-2025 i forhold til forslaget, der var fremlagt i offentlighedsfasen, er af en karakter, der ikke giver anledning til yderligere miljøvurdering af kommuneplanen.

Yderligere læsning Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Kommune, januar 2013, og § 9 redegørelse, august 2013, findes i ”Læs mere” boksen.

Status og proces

Kommuneplan 2013–2025 er aflyst den 26. april 2017. Der henvises til http://kommuneplan2017.odder.dk/ 

Plan- og Agenda 21 strategi 2011 vedtaget den 14. maj 2012.

Byrådet vedtog 23. februar 2015, at Kommuneplan 2013-28 skal revideres fuldt.